Velkommen til Estivotravel. Vi er stolte over at kunne byde velkommen indenfor og glæder os til at vise jer alle vores fantastiske campingpladser og ferieboliger i hele Europa.
I syntes måske, at estivo er et atypisk navn til et rejsebureau - det kan I have ret i. På italiensk betyder estivo, sommer, og er netop det vi gerne vil tilbyde jer – sommerferier i hele Europa.
Vores målsætning er, at tilbyde de bedste og mest populære campingpladser og ferieboliger i hele Europa og feriesteder vi kan stå inde for!
Med en samlet erfaring på mere end 50 år i rejsebranchen, har vi et indgående kendskab til vores destinationer, feriesteder og samarbejdspartnere. Alt sammen jeres garanti for en vellykket ferie og feriesteder der lever op til forventningerne.
Vi er ikke en fabrik og ønsker ikke at blive det! Vi driver rejsebureau efter de gode gamle principper, hvor vi gør os umage for at kende vores kunders behov og kende vores feriesteder til punkt og prikke.
Velkommen til vores verden – vi gør os umage!
Hvem er vi?
Estivotravel er stiftet af Charlotte Ahlstedt og Karsten Thygesen på en solskinsdag ved Gardasøen i Italien! Vi er tidligere kollegaer, har kendt hinanden i mere end 20 år og har en fælles passion for at finde de bedste feriesteder til de bedste priser.
Jeg har i mange år arbejdet som produktansvarlig for rejser til Italien og Kroatien, og boet i Italien i mere end 30 år. Det at tale sproget kan i mange tilfælde være en fordel, hvis der skulle opstå problemer. Da jeg startede i rejsebranchen for mere end 35 år siden, var campingpladserne meget anderledes end de er idag. Det har været spændende at følge udviklingen fra "traditionelle" campingpladser med campingvogne og telte til de moderne feriebyer de fleste er idag!
Karsten
Jeg landede, ved et tilfælde, i rejsebranchen i 1997 og har siden arbejdet primært indenfor indkøb, administration og ledelse. Efter mange gode år i skirejsebranchen gik turen til et velrenommeret stort dansk kør-selv bureau. Her fandt jeg min rette hylde i branchen og har siden været ansat hos andre kør-selv bureauer i ind- og udland indtil jeg i slutningen af 2018 besluttede at starte Estivotravel med Charlotte.
Jeg er gift, har 3 skønne store børn, er aktiv cykelrytter, både landevej og cykel cross, og desuden passioneret skiløber siden barnsben!