Languedoc

Campingferie i Languedoc

Sydfrankrigs lange kyststrækning fra Marseilles til den spanske grænse kaldes Languedoc-Roussillon. Lavlandet ved kysten er opstået på grund af millioner års aflejringer fra Rhonefloden, og i dag betyder det, at strandene er nogle af de bedste i Europa. Her er fladt, og for børnene er det skønne strande, hvor man skal meget langt ud i Middelhavet, før det bliver farligt og dybt. Klimaet er noget af det bedste i Frankrig.

Regionen ligger i læ af bjergene mod nord og vest, så de regnfulde lavtryk, der kommer ude fra Atlanterhavet har svært ved at komme frem til Languedoc-Roussillon, og det giver nogle varme og tørre sommermåneder. Indtil for ca. 50-60 år siden var det et meget lokalt område. De små fiskerlejer ved vandet var den eneste aktivitet, men den sørgede for, at der var frisk fisk og skaldyr på menuen. Men regionen har undergået en fantastisk udvikling indenfor turisme. Centre med tusindvis af ferieboliger, hele byer bygget op omkring lystbådehavne, sportsaktiviteter, strandliv og restauranter.

Også store forlystelsesparker er kommet til, og fremfor alt er det et mekka for campingpladserne. Der er plads nok i Languedoc-Roussillon, så camping er oplagt i dette område, og der tilbydes de smukkeste, største og mest fantastiske campingparker. Livet i Languedoc-Roussillon er ren ferie.

"Must see" i Languedoc:

  • Tag på shoppingtur i den pulserende by Montepellier
  • Nyd udsigtsstederne på Viaduc de Millau
  • Prøv en kano eller kajaktur på Gorges du Tarn
  • Udforsk de smkke og spændende Nationalparker Parc des Cévennes og Parc des Grand Causses
  • Sma vine i Fontfroide klostret
  • Besøg middelalderbyen Carcassonne

Om Languedoc:

Officielle navn: Occitanie
Største by: Montpellier
Indbyggertal: 2.616.100
Areal: 27.376 km2
Regionale sprog: Catalansk and Occitansk
 

Campingpladser i Languedoc