Det antikke kulturområde, som har betaget turister fra de begyndte at valfarte til Toscana for mere end 200 år siden, er stadig en italiensk attraktion. Det er ikke kun gamle historiske kulturbyer som Firenze, Siena og Pisa men også landskabet, der tiltrækker de besøgende. Her er bakker med hver sin vingård på toppen, alléerne med Cyprestræerne langs med vejen og de karakteristiske pinjetræer, som er kendetegnet for middelhavsområdet. H. C. Andersen kaldte træerne for paraplyer, lukkede og åbne, som hans egen paraply. Også de mange fine kyststrækninger har tiltrækningskraft. I den nordlige del af regionen er kysten noget af det smukkeste og mest ufremkommelige. Klipperne, afslutningen på Appenninerne, bjergkæden, der er Italiens rygrad, fortsætter ud i bølgerne i det azurblå Middelhav. Her er kysten så smuk, voldsom og skrækindjagende, at det pirrer vores nysgerrighed. I den sydlige del af Toscanakysten, syd for floderne Arno og Pisa, ligger de kilometerlange sandstrande. Feriecentre og ikke mindst campingpladser er rigt repræsenteret i denne region, og en ferie i Toscana er altid en minderig oplevelse. Husk at smage på vinen i Toscana, den er enestående.
"Must see" i Toscana:
Nyd solnedgangen med et glas Chianti vin
Besøg et af verdens mest berømte nonneklostre San Galgano Klostret
Nyd de lange sandstrande og det milde klima
Forstil dig en gåtur på månen ved at besøge Le Crete
Selvfølgelig skal du smage de fantastiske egnsretter
Besøg Carrara og se de fantastiske marmorbrud
Om Toscana:
Bedst kendte by: Firenze
Indbyggere: 3.516.296
Overflade: 22.990 km²
Højeste punkt: Appeninerne (over 2.000 m)
Bedst kendte ø: Elba